Historien.

Historie

Det var på kanten af Hammer Bakker, nær den frodige jord på den flade, hævede havbund, bosætning og opdyrkning fandt sted. De nuværende landsbyer, Vodskov, Vestbjerg, Sulsted, Grindsted og Uggerhalne er vidnesbyrd om bosætningsmønstret.

Op gennem tiden blev der drevet rovdrift på skoven i form af overgræsning og skovhugst. De magre jorder blev så udpinte, at der i 1600-tallet kun var meget lidt skov tilbage.

Sandflugten satte ind, og forvandlede bakkerne til et stort hedelandskab. En sparsom bebyggelse med få gårde og huse opstod omkring området ved Brødland i 1700-tallet. Stednavnet vidner om, at familier kunne få et udkomme ved opdyrkning af jorden.

Sphagnumplanten indeholder omkring 99 % vand og kan opfattes som en stor svamp, der suger vandet til sig. De smukke åkander (Nøkkeroser) er ligeledes typiske for Pebermosen Udviklingen i landbruget senere hen gjorde det umuligt at eksistere i disse udkantsområder.

Trods den manglende bosætning i bakkerne er sporene efter menneskelig aktivitet stor. Rundt om i bakkerne ligger ikke mindre end 62 gravhøje. Tvillinghøje og Stenhøj er udpeget til nationale fortidsminder.

Ved Kikkenborg lå indtil 1688 tingstedet for Kjær Herred. Her blev retssager og straffesager afgjort under åben himmel. Processer med hekse og troldkvinder var tilløbsstykker.

Hammer Bakker var gennem mange hundrede år et vigtigt trafikknudepunkt. Den gamle Kongevej fra Aalborg sikrede forbindelsen til Vendsyssel, samtidig med at den sikrede kongen og hans hær fri færdsel i landet.

I 1880, hvor den første egentlige opmåling og kortlægning af Hammer Bakker sker, var den centrale del af bakkerne omkring Brødlandsfladen og Torndal Mark dyrket land. Resten af bakkerne bestod af lyngheder og overdrev. Enkelte steder i bakkerne fandtes rester af den gamle oprindelige bøgeskov.

Den første tilplantning af bakkerne med nåletræ fandt sted i årene 1882-1915. Omkring 1950 sker den næste, større skovrejsning. Større hedeområder kan stadig opleves i den sydøstlige del af Hammer Bakker.